Vandring på Mallorca i Tramuntanabjergene
Vi følger Tørstensruten – Ruta de Pedra Sec, som snor sig fra syd til nord gennem de UNESCO-beskyttede Tramuntanabjerge på Mallorca. Undervejs passerer vi de charmerende bjerglandsbyer Pollença, Deià og Sóller, inden vi afslutter vandringen i Valldemossa.
Sierra de Tramuntana, der ligger langs Mallorcas nordvestkyst, er øens største bjergkæde og et af de mest spektakulære naturområder på De Baleariske Øer. Her kan man på få timer bevæge sig fra turkisblå bugter ved kysten til dramatiske højdedrag længere inde i landet. Vores rute følger den berømte GR221, også kaldet Den tørre stens rute, som strækker sig fra Port d’Andratx til Pollença og passerer det historiske kloster Lluc.
Vi begynder vandringen i Pollença, og undervejs overnatter vi både på klosteret i Lluc og på det særprægede bjergrefugium i Tossals Verds. Ruten fører os forbi Cúber-reservoiret, hvorefter vi fortsætter gennem den imponerende Barranc de Biniaraix – en gammel stenlagt trappesti, der slynger sig ned mod Sóller, omgivet af grønne dale og duftende appelsinlunde.
Den sidste del af turen følger ærkebiskop Ludwig Salvadors sti, hvor vi møder betagende udsigter til bjergtinder og panoramaer over Middelhavet i begge retninger. På sidste vandredag når vi frem til den stemningsfulde by Valldemossa, hvor eventyret rundes af med en fælles middag.
I maj og oktober byder Mallorca typisk på dagtemperaturer mellem 19 og 28 grader – ideelt til vandring i middelhavsklimaet, hvor bjergterræn og kyststrækninger veksler, og hvor der stadig er mulighed for en forfriskende dukkert i havet undervejs.

Kvinder Alene er skabt ud fra et ønske om at give kvinder et sted, hvor naturen får lov at gøre dét, den gør bedst: skabe ro, åbne sindet og give plads til at være sig selv uden krav eller præstation. Når vi opholder os i naturen, sænkes paraderne, nervesystemet falder til ro…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.