Kvinder Alene på Korsika (6 nætter)

  • Porto-Vecchio, Korsika
  • 7,5 dage

Vandring på tværs af Korsika
Mare a Mare Sud er en smuk vandrerute, der fører dig tværs over det sydlige Korsika – fra Porto-Vecchio på østkysten, også kendt som Saltets By, og videre ind gennem landsbyerne i Alta Rocca, “Herremændenes Land” for da at lande i Propriano på vestkysten.

Vi krydser vi det sydligste bjergområde fra øst mod vest, ad stier der stadig bruges af enkelte hyrder. Dag for dag bevæger vi os gennem den duftende maki, forbi steneg og lysegrønne laricioplantager, mens landskabet og farverne langsomt afslører det, mange kalder Korsikas sjæl. Korsika bærer en lang og dramatisk historie med sig. Øen har været erobret og genvundet adskillige gange – af grækere, romere, pisanere og genoese – men især maurernes tilstedeværelse i middelalderen satte dybe spor i kultur og arkitektur. I landsbyerne i Alta Rocca finder man stadig små tegn på denne tid, gemt i gamle tårne, sagn og stednavne. Samtidig er uafhængighedskampen en vigtig del af den korsikanske identitet. Stoltheden over øens sprog, kultur og særpræg lever stærkt, og mange korsikanere bærer stadig et stort ønske om selvbestemmelse. Det mærkes både i mentaliteten, i landsbyerne og i de historier, der bliver fortalt undervejs.

Mare a Mare Sud er en vild og varieret rute. Den byder på store udsigter, dybe dale, floder og små vandfald – og et landskab der kan skifte karakter på få timer. Her kan man møde både vildsvin og bjerggeder, og vejret kan være alt fra hedebølge til regnbyger og tæt tåge. Det er netop denne blanding af rå natur og uforudsigelighed, der gør vandringen så mindeværdig og levende.

Det er en rejse gennem et af Korsikas mest autentiske og stolte områder – og en vandring, hvor både natur, historie og stilhed følger dig hele vejen over øen.

I september byder Korsika typisk på dagtemperaturer mellem 23 og 28 grader – ideelt til vandring i middelhavsklimaet, og med mulighed for et havbad ved turens start og hvor der stadig er mulighed for en forfriskende dukkert i de mange floder undervejs.

Turens pris er uden flybillet.

Men hvis hvis du booker en returbilet med swizzair, fåes den lige nu til omkring 3500,- og du kan nå at følges med os andre.  

Udrejse:
09:40: København Kastrup (CPH) - 14:45: Figari-Sud Corse (FSC) med mellemlanding i Zürich (ZRH).  

Hjemrejse: 15:35: Figari-Sud Corse (FSC) - 23:15: København Kastrup (CPH) med mellemlanding i Zürich (ZRH).  

Du får dermed en uges unik oplevelse på Korsika for ca. 10.500 dkr.   Vi glæder os til at tage dig med 

Dette er inkluderet

  • Dansk vandreguide 

  • Anbefalinger til flyafgange

  • 6 overnatninger inkl. håndklæde og sengetøj

  • 6 x morgenmad

  • 1 x frokost 

  • 4 x aftensmad

  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr

  • Anbefalet pakkeliste

  • Mulighed for leje af rygsæk 

  • Nødvendige vandretilladelser

  • Nødtelefon under rejsen

  • Lokale skatter og afgifter

Praktisk information

Dette skal du selv sørge for

  • Flyrejsen (bud på flyafgang)

  • Den sidste overnatning i Propriano. Jeg har dog foretaget en booking, således at du vil kunne bo på værelse med havudsigt med en merudgift på 500 dkr inkl. morgenmad.

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet

  • Busbillet til og fra lufthavnen

  • Drikkevarer

  • Drikkepenge

  • Kontanter (da det er svært at hæve undervejs

Overnatninger

  • 1 overnatning i Porto-Vecchio

  • 1 overnatning i Cartalavonu

  • 1 overnatning i Levie

  • 1 overnatning i Serra-di-Scopamene

  • 1 overnatning i Sainte-Lucie-de-Tallano

  • 1 overnatning i Burgo

Alle overnatninger foregår på Gîte d’étape (refugium), hotel eller hostel og vil de fleste steder foregå på sovesal.

Sovesalene er med plads til 6-20 personer i hver sal, og køjesengene står tæt sammen. Sovekomforten ikke i højsædet, men det er til gengæld charmen samt den hyggelige stemning – og der er pænt, rent og hyggeligt.

Hvad kræver denne tur af dig?
Vi går gennemsnitligt 15-20 km om dagen. Terrænet er skiftende, generelt meget kuperet, og der forekommer lange op- og nedstigninger. Turen er visse steder strabadserende, og underlaget på stensektionerne er krævende for ens fødder.  Vandrestøvler eller gode trailsko er afgørende og vandrestave kan klart anbefales.

Vi bærer vores egen rygsæk hele vejen og vi pakker derfor let. Anbefalet vægt (inkl. vand) er mellem 6-10 kilo. Vi anbefaler derfor at man inden turen træner sig op hjemmefra med længere vandreture samt gradvist øger oppakningen.

Det er en rigtig god idé at sikre sig, at du føler dig tilpas i dit vandrefodtøj, så vi kan varmt anbefale at gå nogle lange ture derhjemme. På den måde får du også tjekket, hvordan din krop reagerer på længere vandreture.

Hold venligst øje med fællesture inden afgang, hvis du har brug for motivation.

Vi er afsted som samlet flot og derfor bliver vi også sammen som en samlet flok. Der er intet kapløb om at komme først og vi hjælper alle hinanden med at få en fantastisk oplevelse gennem dagen med fokus på selvkærlighed, gode samtaler, fællesskab, stillevandringer og gode grin.

Bliver turen for meget undervejs, vil der i de fleste byer være mulighed for at springe fra. Dette vil dog foregå på egen regning.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Det med småt
Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne eller tjekke din rejseforsikring hjemmefra. Og så anbefaler vi at du læser vores generelle deltagerbetingelser igennem.

Ro, styrke og unikke naturoplevelser
Det, der adskiller vores vandreture fra de fleste andre arrangerede ture, er både måden vi går på – og hvem vi går med. Vi er kun kvinder, og vi bærer selv vores rygsæk hele vejen, hvilket skaber en særlig følelse af frihed, styrke og samhørighed.

Undervejs finder vi tid og plads til stillestunder, frivillige åndedrætsøvelser og korte meditationer i naturen. Det giver ro til at mærke sig selv og den verden, vi bevæger os gennem.
Uanset om du ønsker at gå for dig selv eller sammen med andre, er det naturen, fællesskabet, roen og de gode samtaler, der er omdrejningspunktet for hele turen.

Placering

Porto-Vecchio, Korsika

Kommende datoer

  1. 12. sep. 08.00 – 19. sep. 22.00

    Porto-Vecchio, Korsika

    Udsolgt

Se alle datoer

Kvinder Alene

Kvinder Alene er skabt ud fra et ønske om at give kvinder et sted, hvor naturen får lov at gøre dét, den gør bedst: skabe ro, åbne sindet og give plads til at være sig selv uden krav eller præstation. Når vi opholder os i naturen, sænkes paraderne, nervesystemet falder til ro…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 6.995 kr.Book nu